Udlæg

KFUM og KFUK refunderer udlæg i forbindelse med udvalg og arbejdsgruppers arbejde. Her kan du læse, hvordan du får udgifterne refunderet.

Være opmærksom på:

    • At én blanket kan benyttes til flere udlæg, så længe disse hører til samme konto
    • Send bilag så hurtigt som muligt - gerne inden for et par uger
    • Husk at send udlæg til refundering i samme år, som du har haft udgiften.
    • GoMore lift o.lign. refunderes også, her vedlægges kvittering for pris/betaling.
    • Der skal altid benyttes den billigste rejseform - i de fleste tilfælde togrejse på standardklasse. Kører du i bil, skal du anvende den takst, der står på blanketten.

Sådan gør du:

  • Download og udfyld blanketten 'Refundering af udlæg 2019', som du finder nederst på siden.
  • Udskriv blanketten og underskriv den.
  • Scan eller fotograf bilag (kvitteringer, togbilletter og så videre)
  • Scan eller fotografer blanketten og send den til godkendelse sammen med relevante bilag.

Er du udvalgsformand:

  • Skal du påkøre kontonummer i feltet 'KFUM og KFUK konto nummer'. Du finder oversigten over kontoer i fanen 'kontoplan' i dokumentet.
  • Så skal de videresender de udlæg, som du modtager, til afregning@kfum-kfuk.dk og skrive "Godkendt" øverst i mailen.

Særligt om gaver og honorarer

Hvis I køber gaver er der et par forhold at være opmærksom på. Gaver er skattepligtige, men skal indberettes af modtageren selv, medmindre gaven overstiger 1.100 kr., hvor indberetningspligten overgår til KFUM og KFUK, dvs. cpr-nummer på modtageren skal oplyses. Gavekort er skattepligtige som A-indkomst og skal indberettes af KFUM og KFUK uanset beløb, da det sidestilles med kontanter, men oplevelsesgaver (Smartbox o.lign.) betragtes ikke som gavekort, så disse er skattefri. Kort sagt: undgå 'kontante' gavekort, da halvdelen af gaveværdien går til SKAT, ligesom det medfører unødig administration.

Honorarer til foredragsholdere o.lign. skal altid afregnes pr. faktura eller ved at honorarmodtageren opgiver sit cpr-nummer, så landskontoret kan indberette honoraret som B-indkomst. Det er en god idé at gøre modtageren opnmærksom på dette ved indgåelse af aftalen.

Hvis det samlede beløb, der udbetales til en person i honorarer og gaver, udgør under 1.500 kr. samlet set på et år, er der ikke krav om indberetning fra KFUM og KFUK's side, dvs. det er modtageren, der selv skal opgive beløbet til SKAT.

Kontrakter og større udgifter

Udvalgsformanden kan indgå bindende kontrakter og godkende større udgifter (som tommelfingerregel udgifter op til 15.000 kr), men det anbefales at sende disse til landskontoret til gennemsyn og evt. godkendelse først. Landskontoret kan også have rabataftaler o.lign. som kan være relevante for den pågældende type indkøb.

Ved økonomiske aftaler med nært forbundne personer eller virksomheder (familie, venner, køb fra eget firma o.lign.) skal der altid underskrives/godkendes af to bemyndigede personer, og for god ordens skyld bør forholdet også oplyses til landskontoret.