Fotografer

Elsker du at tage billeder, og vil du gerne blive endnu bedre til det? Så har du mulighed for at blive en del af KFUM og KFUK’s nye Fotokorps. Tryk på den røde knap for at tilmelde dig. Du hører fra os, så snart vi har registreret din tilmelding. Har du spørgsmål, så kontakt kommunikation@kfum-kfuk.dk

Hvorfor har vi oprettet en fotografkorps? I KFUM og KFUK ønsker vi at bringe flere billeder fra vores event på sociale medier og i vores magasiner. Vi ønsker derfor at opbygge et korps af frivillige, der har lyst til at tage billeder fra vores mange events. Fotokorpset vil blive tilbudt en lang række forskellige opgaver som eksempelvis at fotografere en Ten Sing koncert, tage portrætbilleder til en artikel i et af vores magasiner eller være en del af PR-holdet på vores store festivaler.

Hvordan får du tilbudt opgaver? Når vi modtager din tilmelding om at blive fotograf, bliver du registreret på vores Danmarkskort, der angiver hvor i landet fotograferne bor. Når der er en opgave i dit lokalområde, eller der er brug for ekstra hænder til at fotografere et større event, vil du blive kontaktet af vores kommunikationskonsulent. Hvis du siger ja til opgaven, aftaler I motiver og deadline for aflevering af billeder.

Hvor holder jeg mig opdateret om Fotokoprset? Tilmeld dig Facebookgruppen Netværksgruppe for fotografkorps i KFUM og KFUK. Her deler vi informationer om nye kurser og fotoopgaver. Det er også her, du kan dele idéer, ros og erfaringer, så fotograferne i fællesskab bliver endnu dygtigere bag et kamera.

PÅ EN OPGAVE

Hvad gør jeg når jeg ankommer? Tag dig tid til at komme rundt og finde ud af, hvilke steder der er gode at tage billeder, og hvilke der er mere udfordrende. Tag en masse testbilleder.

Hvad skal jeg vide, inden jeg går igang? Vi har samlet alt det du skal huske i en manual. Klik på den røde knap for at læse den.

EFTER EN OPGAVE

Hvordan får jeg refunderet transportudgifter? Transporten bliver betalt af KFUM og KFUK. Udfyld denne formular og send den med relevante bilag til vores bogholder på afregning@kfum-kfuk.dk

Hvor afleverer jeg billeder? Billeder afleveres på Flickr. Husk at grovsortere dine billeder, før du lægger dem op. Følg vores manual til at lægge billeder op. Flickr fungerer som vores billedearkiv, hvor vores kommunikationskonsulent og grafiker finder billeder til brug på hjemmesiden, sociale medier og magasinerne.