Forandringsagenter
En Forandringsagent er en fuldtidsfrivillig, som følger et uddannelsesprogram for talentfulde unge. En forening eller distrikt kan ansætte en Forandringsagent i 6 måneder, hvor han eller hun kan hjælpe med at understøtte aktiviteter, mål og forandringer.
Projektet har grundlæggende tre formål:
At støtte og udvikle det lokale arbejde i KFUM og KFUK
At give den unge personlig udvikling, særligt inden for projektledelse
At uddanne fremtidens ledere i KFUM og KFUK
I folderen her på siden kan læse mere om programmet. Læs bl.a. om formålet, økonomi, uddannelseselementer og forventninger til foreninger, som ansætter en Forandringsagent.
Vil du være Forandringsagent?
Du er nok mellem 18 og 22 år.
Du har formodentlig afsluttet din ungdomsuddannelse, og har brug for et år uden for uddannelsessystemet.
Du brænder for KFUM og KFUK’s formål og aktiviteter.
Du nyder at arbejde med børn og unge.
Uddannelsesprogrammet for Forandringsagenter har særligt fokus på projektledelse og udvikling af dine ledelseskompetencer.

Hvad får du ud af det?
En stærk lederuddannelse inden for frivilligverdenen
Kompetencer i projektledelse og aktivitetsudvikling
Stærkt netværk med kernepersoner i KFUM og KFUK
En international YMCA-oplevelse
Et år, hvor du arbejder med noget, du brænder for
Har du spørgsmål?
Skriv eller ring til udviklingskonsulent Christian Blom-Bloch (cbb@kfum-kfuk.dk, 6021 4402).