Billeder

KFUM og KFUK's billedarkiv

Flickr finder du KFUM og KFUK's billedarkiv. Her samler vi billeder fra vores nationale events, lokale arrangementer og rejser. Du må gerne bruge billederne, så længe du husker at skrive fotografens navn, der hvor du bruger billedet. Fotografens navn er oftest angivet i teksten under billeder, og hvis der ikke står noget, skriver du i stedet: Foto: KFUM og KFUK i Danmark

Vores billedarkiv dækker det meste, men hvis du alligevel har brug for andre motiver, kan du i dokumentet 'Billeddatabaser' nederst på denne side finde en liste over sider, hvor du lovligt og ofte gratis kan hente billeder. Du må nemlig ikke bruge billeder, du finder via Google eller sociale medier, da det er brud på ophavsretten.

Har du brug for andre billeder?

Har du et arrangement, hvor du kunne have brug for en frivillig fotograf, så skal du skrive et indlæg i Facebookgruppen Fotokorps i KFUM og KFUK.

I opslaget skal du skrive, hvor og hvornår arrangementet er, og beskrive arrangementet, og hvad der forventes at skulle tage billeder af. Du kan også skrive, hvornår fotograferne senest skal vende tilbage.

Vil du være fotograf eller har du gode billeder fra KFUM og KFUK?

Ønsker du at være frivillig fotograf for KFUM og KFUK, så sig endelig til. Følg dette link for at komme i kontakt.

Ligger du allerede inde med gode billeder, så vil vi meget gerne have dem med i billedarkivet. Send en mail til kommunikation@kfum-kfuk.dk for at få udleveret login og følg derefter vores guide til Flickr (se den nedenfor).

Regler for brug af billeder

Tager billeder i din forening eller til et arrangement, så læs meget gerne vejledningen her om offentliggørelse af billeder. Vejledningen er lavet ud fra Datatilsynets regler.