Persondata (gdpr)

Denne side er en samling af definitioner, retningslinjer og gode råd angående persondataforordningen, også kaldet GDPR. 

Definitioner

Retningslinjer

IT-sikkerhed

Yderligere læsning

Introduktion til Persondataforordningen (GDPR) 

EU har vedtaget persondataforordningen pr. 25 maj 2018. Forordningen gælder også for Danmark og kaldes her databeskyttelsesforordningen. Den fastsætter regler omkring behandling af personoplysninger om borgere i EU. Derudover giver den de personer der behandles data omkring, nogle grundlæggende rettigheder. 

Principper for behandling af personoplysninger

Der gælder nogle grundlæggende principper, der skal overholdes, når personoplysninger behandles.  

Lovlighed rimelighed og gennemsigtighed

Hvis I håndterer personoplysninger, der ikke fremgår af privatlivspolitikken, skal I finde ud af, hvilke formål oplysningerne bruges til. 

Formålsbegrænsning

Formålene i foregående punkt skal være specifikke og saglige. Det vil kræve en konkret vurdering, men man kan stille sig spørgsmål som: Har vi brug for denne oplysning for at udføre opgaven? Og hvorfor indsamlede vi oplysningerne til at starte med?  

Dataminimering

I forlængelse af ovenstående: Hvis de personoplysninger man har, ikke længere bruges til at løse en specifik opgave, skal de slettes. Et eksempel kan være, at man får at vide, at en frivillig ikke kan deltage i et arrangement, fordi personen har fået influenza. Hvis oplysningen kun skal benyttes til at finde en afløser, er den ikke længere relevant, når afløseren er fundet. Her er det principielt set heller ikke nødvendigt at vide, præcist hvilken sygdom den frivillige fejler. Det kan selvfølgelig ikke undgås, at den frivillige selv giver oplysningen, men her er det så vigtigt at slette oplysningen, når den ikke er nødvendig længere.  

Rigtighed

Hvis et medlem eller en frivillig tager kontakt til en lokalforening og beder om at få rettet oplysninger som adresse eller telefonnummer, er vi forpligtede til at få dem rettet. Det gælder selvfølgelig kun for de oplysninger, som lokalforeningerne har adgang til. Hvis det er en oplysning, der ikke kan rettes af lokalforeningen, kan der tages kontakt til Landskontoret. 

Opbevaringsbegrænsning

Når personoplysninger ikke længere er nødvendige, skal de slettes eller anonymiseres. Anonymisering består i, at det ikke for nogen er muligt at spore en information tilbage til eksempelvis et specifikt medlem eller en frivillig. Et eksempel kan være, at man vil føre statistik med, hvor mange personer der deltog i et givent arrangement fra en bestemt landsdel. Her er det kun nødvendigt at have informationer om antal pr. landsdel og navne og adresser er således overflødige. Hvor lang tid en given oplysning skal gemmes, er meget individuelt. Andre love som bogføringsloven sætter et minimum for opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale på 5 år. Disse opbevaringsgrænser overtrumfer altså de kommende regler i persondataforordningen og skal bruges som udgangspunkt.  

Integritet og fortrolighed 

KFUM og KFUK som helhed har et ansvar for, at informationer ikke kan tilgås af de forkerte. Landskontoret kan vælge et medlemssystem med tekniske foranstaltninger, der sikrer informationer, men det er den enkeltes ansvar, at eksempelvis kodeord ikke udleveres til andre, eller personoplysninger ikke deles med de forkerte. 

Rettigheder

Personen, der indsamles oplysninger om (også kaldet den registrerede), har en række rettigheder, som skal overholdes.

Retten til at modtage oplysninger om behandling af sine personoplysninger (oplysningspligt)

Retten til at få indsigt i sine personoplysninger (indsigtsret)

Retten til at få urigtige personoplysninger berigtiget (retten til berigtigelse)

Retten til at få sine personoplysninger slettet (retten til at blive glemt)

Retten til at gøre indsigelse mod, at personoplysninger anvendes til direkte markedsføring

Retten til at gøre indsigelse mod automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering

Retten til at flytte sine personoplysninger (dataportabilitet)

Uafklarede områder

Persondataforordningen er hovedsageligt tiltænkt private og offentlige organisationer. Der er dog i mindre grad tænkt på frivillige organisationer og deres konkrete situation. Derfor er en del områder på nuværende tidspunkt uafklarede. Brancheorganisationen ISOBRO har stillet en række spørgsmål til Justitsministeriet og Datatilsynet, som skal afklares. 

Hvilke data har I, og hvordan håndteres de?

Der kan være mange forskellige måder at håndtere personoplysninger på. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at kontakte mig, hvis I har eksempler på, hvordan I indsamler, opbevarer, og deler oplysninger. Jo flere eksempler, jeg har at gå ud fra, jo mere konkret kan jeg udforme retningslinjerne. Derudover skal I indberette sikkerhedshændelser, hvor der er mistanke om, at personoplysninger er blevet tilgået af uvedkommende. I kan kontakte mig (Martin Wobeser) på mw@kfum-kfuk.dk