Bestillingsnummer: 061 Børnetrailer
Børnetraileren er forkyndelse og leg på fire hjul. Traileren kan bruges af alle klubber og foreninger, som ønsker PR og gode aktiviteter. Det er en trailer for børn og deres ledere, som er fyldt med sjove aktiviteter, musik, leg, gøgl og forkyndelse.
PR-fremstød for jeres klub/forening, fx til en byfest, markedsdag eller et åbent hus-arrangement i klubben, hvor børnene inviterer deres klassekammerater.
Ny inspiration: Få ny inspiration til sjove aktiviteter og lege.
Cirkus og Gøgl: Free Walker (til at gå linedans på), stylter, diabolo, ærteposer, kegler/køller, sjippetov, små bløde bolde, diverse jonglørting.
Sport og leg: Faldskærm, pedalo, hulahopringe, hockeystave, wavebord, ballebold, streethåndbold, kasser med LEGO til BIBEL-BRICKS.
Traileren kan bruges af alle KFUM og KFUK-foreninger, og selvom I har haft traileren forbi én gang, er I meget velkommen til at bestille den igen.
Børnetraileren er en Cargo (kasse) trailer, der vejer 1.000 kg. og der er påløbsbremser på den.
Denne vægt må langt de fleste biler gerne køre med.
Udregn hvor meget, du må trække på FDM.dk
I henter traileren i Bording og afleverer den igen samme sted.