Hvad tænker du?
Verdensmål 3 Sundhed og trivsel handler om at sikre sundt liv og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Det handler både om fysisk sundhed og mental sundhed. Verdensmålet sætter fokus på forebyggelse og helbredelse af sygdomme, adgang til hjælp, vacciner og medicin samt lavere børnedødelighed. Disse fokuspunkter er også forudsætninger for mindre ulighed internt i lande og mellem lande. Verdensmål 10 Mindre ulighed har fokus på, at alle mennesker trods alder, køn, race, etnicitet, religion, handicap, økonomi eller social status skal inkluderes i deres samfund.
Sådan kan de to verdensmål defineres. Selvom verdensmålene er definerede mål, er det meget forskelligt, hvad folk tænker om de enkelte mål og hvad de forskellige mål betyder for det enkelte menneske. Måske har du selv oplevet, at vi mennesker tænker forskelligt om ting og om andre mennesker.
Aktiviteten:
Til denne aktivitet hører der tre videoer til. De er alle optaget på Wonderful Days 2019, hvor både danske og internationale deltagerne giver deres perspektiver på henholdsvis ulighed, fordomme og sundhed og trivsel. I kan vælge at arbejde med alle tre eller blot én eller to af videoerne.
Se én video ad gangen og sæt videoen på pause, når der kommer et refleksionsspørgsmål. Se videre når I har snakket om spørgsmålet.
Inden I begynder på de enkelte videoer, kan I starte med at snakke om, hvad henholdsvis ulighed betyder, hvad sundhed og trivsel betyder og hvad fordomme betyder, alt efter hvilken af videoerne, I skal arbejde med.
Formål: At høre andres perspektiver på ulighed, fordomme og sundhed og trivsel, og gennem refleksion blive bevidst om ens egne perspektiver på temaerne
Tidsforbrug: 60-90 minutter
Antal deltagere: Fra 2 personer
Materialer: Noget til at afspille videoerne fra
Ulighed
Sundhed og trivsel
Fordomme
Refleksion:
Refleksionsspørgsmål indgår i de enkelte videoer
Ideer til videre arbejde:
Lav jeres egne videoer på sammen måde, som dem I lige har set. I kan tage de samme temaer eller andre temaer, som I synes, er relevante