Højskolesang med Y-Glocal
KFUM og KFUK’s internationale samarbejde Y-Glocal er et samarbejde mellem YMCA Cameroun, YMCA Sydafrika og KFUM og KFUK Danmark. Den fælles ramme for de lokale handlinger i de tre partnerlande er FN’s Verdensmål. Y-Glocal har samlet nogle sange, der beskriver samarbejdet mellem Cameroun, Sydafrika og Danmark, og som samtidig er gode fællessange.
Lær mere om Y-Glocal her og under aktiviteten Y-Glocal.
Aktiviteten:
Til hver sang er der skrevet en lille fortælling til sangvalget. I kan lade jer inspirere af afsnittene og selv knytte nogle ord til sangene, eller I kan læse dem op, som de er. Det er helt op til jer, ligesom listen ikke nødvendigvis skal forstås som en fuldkommen liste. I er velkomne til at plukke ud og vælge de sange, der passer til jeres tidsramme, målgruppe og tema.
Se bilaget.
Formål: At få viden om Y-Glocal og verdensmålene mens man synger og har det sjovt
Tidsforbrug: 1-2 timer
Antal deltagere: Fra 10 personer
Materialer: Printet bilag, højskolesangbøger, eventuelt klaver, guitar eller andet instrument
Refleksion:
Fik sangene en ny betydning for dig?
Hvilken sang og fortælling husker du tydeligst og hvorfor?
Hvad skal der til for, at du tager med på en af træningerne?
Hvilke sange synes du, kan relateres til et samarbejde på tværs af landegrænser?
Hvilke sange synes du, man kan relatere til verdensmålene?
Ideer til videre arbejde:
Find selv flere sange, der kan relatere sig til FN’s Verdensmål.
Lav højskolesang med udgangspunkt I jeres egen forening. Hvilke højskolesange indikerer den måde, I er forening på?