Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Af: Morten Stensig Sørensen, præst og kristendomskonsulent i KFUM og KFUK
Nogle mennesker lever i velfungerende retsstater med ytringsfrihed og stemmeret. Andre lever i stater med udbredt korruption og magtmisbrug og har måske ikke engang en fødselsattest og borgerrettigheder. Nogen lever i et trygt samfund uden overgreb. Andre lever i konstant frygt for vold. Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner er måske det mest omfattende af alle 17 verdensmål. Ifølge dette mål skal verdenssamfundet fremme fredelige og inkludernede samfund, sikre rettigheder for alle og bygge velfungerende og stærke institutioner globale, nationale og lokale niveauer.
Et af delmålene under verdensmål 16 er en betydelig reduktion af vold og andelen af voldsrelaterede dødsfald i hele verden. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer vold som forsætlig brug af eller trussel om fysisk magt eller tvang, rettet mod een selv, mod andre enkeltpersoner eller mod en gruppe. For at regnes som vold må handlingen resultere i, eller have høj sandsynlighed for at resultere i død, fysisk eller psykisk skade eller mangelfuld udvikling.
Vold udøves i rigtig mange forskellige sammenhænge: Vold i nære relationer, vold mod børn, seksuel vold, strukturel vold, krig, terror, tortur og andre brud på menneskerettigheder. Det er tydeligt for alle, at der skal arbejdes på mange niveauer, hvis vi skal nå i mål med at reducere vold. Vi skylder alle, som oplever vold at gøre hvad vi kan for nå nå målet.
Teologisk refleksion:
“Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” Disse ord fra Jesu egen mund kan vi læse i Matthæus-evangeliet kap. 18, vers 20 - og det er han på grund af Helligånden. I kristendommen taler vi meget om Gud og Jesus, og det både naturligt og indlysende. Der tales sjældnere om Helligånden, og det er nok fordi den er lidt svær at få styr på. For hvad er Helligånden overhovedet for noget, og hvorfor er den vigtig?
Den korte forklaring er, at Helligånden forbinder det adskilte. Den forbinder den troende med Gud. Den forbinder Kristus med menigheden og de troende med hinanden. På den måde handler Helligånden om det, der er fælles og er på spil i relationerne mellem os mennesker. Så på den måde handler Helligånden om os.
Det er en vigtig pointe i kristendommen, at Kristus sendte Helligånden til kirken, til det fællesskab som samles om Ham. For på den måde er Kristus hos os gennem Helligånden, og den hjælper os med at mindes ham og hans budskab.
På et dybere plan betyder det også at menigheden - eller “fællesskabet af troende” - som nok er en mere passende betegnelse for et fællesskab som KFUM og KFUK - faktisk er fortsættelsen af Kristi nærvær i verden. For hvis Kristus er, hvor to eller tre er forsamlet i Hans navn, må det være en logisk konsekvens: Vi bærer som fællesskab Kristi nærvær med ud i verden - netop pga. af Helligånden. På den måde er vi pludselig meget intimt forbundet med den Treenige Gud, som vi bekender os til i kirken. Vi er som fællesskab helt konkret det sted, hvor Gud er nær gennem sin Ånd.
Vi kan læse andre steder i Bibelen, at der med Helligåndens gave eksempelvis også følger et mandat til at give syndernes forladelse videre til verden og folkene i den. Det er dog både en gave og en opgave. For det betyder, at vi som fællesskab skal vi stræbe efter at give det videre til verden, som Kristus gav - og som han stadig har at give. Det er ret vildt at tænker over. Vi skal som fællesskab bringe forsoning, menneskeværd, fred, barmhjertighed håb og heling til verden. For det er den opgave, der følger med at have fået betroet Helligånden. Kort sagt at være Guds nærvær i verden. Det er i den grad noget, der sætter tanker i gang. Det var ikke for ingenting, at Jesus kaldte os for verdens lys.
Samtidig er det vigtigt at huske, at syndernes forladelse også gælder for os. Vi har stadig selv brug for det, som vi samtidig skal give videre til verden. For det er en opgave vi uvægerligt vil komme til at gribe forkert an, og samtidig er opgaven klar: Giv det videre til verden, som Kristus gav og stadig har at give - i lige præcis de konflikter og blandt de mennesker, som vi lever blandt. I vores egen by. I vores land - og for så vidt overalt, hvor der er brug for det.
Spørgsmål til drøftelse:
I Salmernes Bog kap. 85, vers 11 står der: “Miskundhed og sandhed skal mødes, retfærdighed og fred skal kysse hinanden.” I Bibelen er fred noget mere end bare fravær af krig. Det er harmoni, velfærd og stærke relationer. På samme måde er retfærdighed heller ikke kun ren jura om skyld og straf, men at værne om menneskeværd og sikre rammer for at godt og meningsfuldt liv.
Hvilke perspektiver giver det på, hvordan vi kan bidrage til fred og retfærdighed som KFUM og KFUK?
Kan man have fred uden retfærdighed?
Hvilke tanker sætter det i gang at KFUM og KFUK som en del af kirken, er Guds nærvær i verden? Følger der en opgave med?
Har I forslag til ting, som kan gøres her i Danmark, for at hjælpe folk, som oplever vold i nærmiljøet?
Hvad kan vi gøre her i Danmark for at reducere vold andre steder i verden, hvad end det er krig, brud på menneskerettighederne eller andre slags vold?
Forslag til sange fra PULS:
Du skal plante et træ (nr. 141)
Menneske, din egen magt (nr. 91)
Brobygger (nr. 132)
Er lyset for de lærde blot (nr. 117)
Forslag til bøn:
Fredens Gud,
Vi beder dig, lad alle, som er udsat for vold og overgreb
få oprejsning og finde fred
Bevar vore hjerter
og styrk institutionerne som bevarer retfærdighed iblandt os
Led vore fødder ind på fredens vej
Alt og alle er i dine hænder, Gud.
Amen