Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Teologisk refleksion:

“Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” Disse ord fra Jesu egen mund kan vi læse i Matthæus-evangeliet kap. 18, vers 20 - og det er han på grund af Helligånden. I kristendommen taler vi meget om Gud og Jesus, og det både naturligt og indlysende. Der tales sjældnere om Helligånden, og det er nok fordi den er lidt svær at få styr på. For hvad er Helligånden overhovedet for noget, og hvorfor er den vigtig? 

Den korte forklaring er, at Helligånden forbinder det adskilte. Den forbinder den troende med Gud. Den forbinder Kristus med menigheden og de troende med hinanden. På den måde handler Helligånden om det, der er fælles og er på spil i relationerne mellem os mennesker. Så på den måde handler Helligånden om os.

Det er en vigtig pointe i kristendommen, at Kristus sendte Helligånden til kirken, til det fællesskab som samles om Ham. For på den måde er Kristus hos os gennem Helligånden, og den hjælper os med at mindes ham og hans budskab. 

På et dybere plan betyder det også at menigheden - eller “fællesskabet af troende” - som nok er en mere passende betegnelse for et fællesskab som KFUM og KFUK - faktisk er fortsættelsen af Kristi nærvær i verden. For hvis Kristus er, hvor to eller tre er forsamlet i Hans navn,  må det være en logisk konsekvens: Vi bærer som fællesskab Kristi nærvær med ud i verden - netop pga. af Helligånden. På den måde er vi pludselig meget intimt forbundet med den Treenige Gud, som vi bekender os til i kirken. Vi er som fællesskab helt konkret det sted, hvor Gud er nær gennem sin Ånd.

Vi kan læse andre steder i Bibelen, at der med Helligåndens gave eksempelvis også følger et mandat til at give syndernes forladelse videre til verden og folkene i den. Det er dog både en gave og en opgave. For det betyder, at vi som fællesskab skal vi stræbe efter at give det videre til verden, som Kristus gav - og som han stadig har at give. Det er ret vildt at tænker over. Vi skal som fællesskab bringe forsoning, menneskeværd, fred, barmhjertighed håb og heling til verden. For det er den opgave, der følger med at have fået betroet Helligånden. Kort sagt at være Guds nærvær i verden. Det er i den grad noget, der sætter tanker i gang. Det var ikke for ingenting, at Jesus kaldte os for verdens lys.

Samtidig er det vigtigt at huske, at syndernes forladelse også gælder for os. Vi har stadig selv brug for det, som vi samtidig skal give videre til verden. For det er en opgave vi uvægerligt vil komme til at gribe forkert an, og samtidig er opgaven klar: Giv det videre til verden, som Kristus gav og stadig har at give - i lige præcis de konflikter og blandt de mennesker, som vi lever blandt. I vores egen by. I vores land - og for så vidt overalt, hvor der er brug for det.