Uretfærdighedsleg
Alle mennesker er forskellige og har forskellige muligheder i livet. Verdensmål 5 og 10 handler om mindre ulighed og ligestilling mellem kønnene. Det handler ikke kun om, hvor meget vi tjener eller om vi har stemmeret. Det handler også om, at vi har de samme muligheder for at bliver hørt, når vi siger noget. Dette gælder både køn, alder, etnicitet, handicap, økonomi, race, oprindelse, religion og andre parametre der kan gøre, at vi har forskellige muligheder i livet. Verdensmålene arbejde for at reducere uligheder og give mennesker mere lige muligheder i livet.
Aktiviteten:
Deltagerne deles op i hold (der tages udgangspunkt i, at der er 10 på hvert hold). I skal nu dyste mod hinanden. Hvert hold skal rundt om keglen og tilbage igen på tid. Hver deltager må kun løbe én gang og alle fra holdet skal rundt om keglen. Det er altså holdets opgave at lave en strategi for, hvordan alle på holdet kommer rundt om keglen. Måske I skal løbe flere ad gangen. Det hurtigste hold vinder.
Benspænd:
1 person har bind for øjnene
2 personer må ikke røre jorden
2 personer må kun røre jorden med hænderne
2 personer har kun ét ben
2 personer skal løbe baglæns og må ikke kigge sig over skulderen
1 person har ikke begrænsninger
Formål: At skabe bevidsthed om, at vi må løfte i flok for at nå målene og at man bærer den byrde, man har ressourcer til
Tidsforbrug: 10 minutter
Antal deltagere: Fra 20 personer
Materialer: Noget til bind for øjnene, en kegle, noget til at tage tid
Refleksion:
Hvad var jeres oplevelse med stafetten?
Hvilke overvejelser gjorde I jer, da I skulle lave en strategi?
Var det svært at fordele rollerne? Hvorfor?
Kan man sammenligne aktiviteten med virkeligheden?
Tænker I over, at I hver dag omgås mennesker, som har forskellige behov og brug for hjælp? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvor ser vi ulighed og ulige muligheder i Danmark?
Hvilken ulighed er der mellem køn i Danmark?
Hvad ville I tænke, hvis de to hold blev delt op i drenge og piger? Ville det være lige? Hvorfor/hvorfor ikke?
Ideer til videre arbejde:
Find selv på andre begrænsninger og lav en ny omgang
Prøv at lav en omgang, hvor begrænsninger symboliserer nogle af verdensmålene