Forenings-/familiekontrakt
Denne aktivitet sætter rammer for, at I i jeres forening, familie eller skole kan sætte nogle helt konkrete mål for hvordan netop I vil arbejde for at komme tættere på at opfylde verdensmålene. Denne aktivitet kan bruges som en afslutning på en aften med verdensmål som tema og kan tage udgangspunkt i enten ét, flere udvalgte eller samtlige verdensmål. Det er en forudsætning at I har et kendskab til verdensmålene og har ideer til hvordan I kan arbejde med dem. Derfor er denne aktivitet oplagt at kombinere med andre.
Aktiviteten:
Print bilagene, så der enten er en familiekontrakt til hver familie eller en foreningskontrakt til hver gruppe bestående af omkring 4 personer.
Tag udgangspunkt i kontrakterne og snak og bliv enige om hvad I gerne vil gøre. I kan enten tage udgangspunkt i noget I vil gøre i jeres hverdag eller noget I vil gøre når I mødes i foreningen.
Handlingerne kan både være noget i selv kan gøre i jeres hverdag, en opfordring til lokalpolitikere eller et arrangement I kan afholde i jeres lokalforening.
Hvis I arbejder i flere grupper, kan I afslutte med at præsentere jeres kontrakter for hinanden og tilføj evt. noget, som I er blevet inspireret til at gøre ved at høre de andre.
Formål: At gå fra viden til handling ved at blive enige om nogle helt konkrete handlinger I kan gøre i jeres forening, skole eller familie
Tidsforbrug: 15-30 min
Antal deltagere: Fra 2 personer
Materialer: Printet bilag, skriveredskaber
Refleksion:
Hvilke verdensmål er de sværeste at komme med konkrete handlemuligheder til?
Hvilke verdensmål er de letteste at komme med konkrete handlemuligheder til?
Hvilke verdensmål synes I er de vigtigste at handle på?
Ideer til videre arbejde:
Lav en handlemulighed for hver af de 17 verdensmål
Sæt nogle mål for handlinger I vil opnå inden en uge, en måned og et halvt år
Lav en personlig kontrakt, der gælder for hver enkelt person og lad jer inspirere af hinanden
Lav handlingerne som en konkurrence og se hvor mange I kan opnå inden næste gang i mødes