Match verdensmål med din forening
Der er 17 verdensmål. Og det er rigtig mange at arbejde med på én gang. Derfor er det en god ide at udvælge et enkelt eller få verdensmål at starte med. Derefter kan I altid udvide fokus, hvis dette er ønsket. Alternativt kan man i en klub der mødes jævnligt, tage udgangspunkt i et nyt verdensmål hver gang og derved komme igennem alle 17 verdensmål I løbet af 17 mødegange.
Det er en forudsætning at I kender til verdensmålene inden denne øvelse.
Match verdensmål er en øvelse hvorigennem I bliver bevidste om hvilke verdensmål I, måske ubevidst, allerede arbejder med, og udvælge hvilke I gerne vil fokusere mere på.
Øvelsen er simpel. Lav en liste over de aktiviteter I allerede har og en liste over de verdensmål I gerne vil arbejde med. Match dem herefter og find ud af hvilke aktiviteter og verdensmål I vil arbejde videre med.
Formål: At udvælge de verdensmål I gerne vil have fokus på og arbejde med i jeres lokalforening
Tidsforbrug: 10-20 min
Antal deltagere: Fra 2 personer
Materialer: Printet bilag og skriveredskaber
Refleksion:
Har I ubevidst arbejdet med nogle af verdensmålene?
- Er I i så fald overraskede over hvilke?
Stemmer jeres eksisterende aktiviteter overens med de verdensmål I har ønske om at fokusere på?
Var I enige om hvilke verdensmål, der passer til hvilke aktiviteter?
Var I enige om, hvilke verdensmål I synes er relevante og vigtige at arbejde med i jeres forening?
Ideer til videre arbejde:
Lav øvelsen omvendt, hvor I tager udgangspunkt i et bestemt mål eller delmål og find på aktiviteter ud fra dette
Lav en prioriteringsøvelse, hvor I først hver især vælger de tre verdensmål i vil starte med at fokusere på. Gå sammen to og to og bliv enige om hvilke tre I prioriterer højest. Gå sammen to grupper med to i hver og så videre, indtil I i hele gruppen har valgt tre