Hvad er verdensmålene?

I 2000 blev mange af verdens lande enige om 8 mål, der skulle arbejdes med på tværs af landegrænserne. Disse mål skulle nås inden 2015. Målene handlede blandt andet om at halvere ekstrem fattigdom og sult og at flere piger skulle i skole. Man nåede ikke helt i mål, men man indså, at med samarbejde kan man opnå resultater i hele verden.

Mange mennesker tror, at det går værre og værre i verden. Når vi tænder for nyhederne, ser vi flygtningestrømme og sultkatastrofer, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at ikke alle ved, at ekstrem fattigdom faktisk er blevet halveret siden 1990, og at der i dag er lige mange piger og drenge, der begynder i skole. Det er gode nyheder. Filmen siger, at det ikke giver mening at stoppe halvvejs. 

I FN ville man heller ikke stoppe halvvejs. Verden har givet sig selv det største løfte nogensinde. 15. september 2015 vedtog FN’s generalforsamling 17 verdensmål, der skal skabe bæredygtig udvikling. Målene skal sikre et godt liv for alle mennesker og arter på jorden både nu og i fremtiden. 

FN’s Verdensmål, også kaldet SDG’ere (Sustainable Development Goals) beskriver 17 konkrete mål og 169 delmål, som skal realiseres senest i 2030. Målene stræber efter at udrydde ekstrem fattigdom, bremse klimaforandringerne og mindske den globale ulighed. Målene handler ikke bare om, hvad den rigeste del af verden kan gøre for at hjælpe verdens fattigste, men derimod om, hvad vi alle kan gøre. Det er ikke kun op til FN og verdens statsledere at arbejde med målene. Verdensmålene handler nemlig om, hvordan vi alle kan passe på vores jord og livet på den. Målene er ambitiøse og kræver, at både regeringer, civilsamfundet og den private sektor samarbejder mere end nogensinde før. 

Målene har et vigtigt ”Leave no one behind”-princip. Det betyder, at vi ikke har nået målene, før vi har opfyldt dem for alle mennesker i hele verden.