Ansættelse og landsudvalg
Hovedbestyrelsen har (november 2023) truffet beslutning om følgende:
Landsudvalgene er, på samme måde som det er tilfældet for Hovedbestyrelsen (jf. KFUM og KFUK's vedtægter), underlagt retningslinjer, der begrænser medlemmerne i at være ansat på samme tid, som de er medlemmer af landsudvalget.
Beslutningen gælder landsudvalg - ikke deres arbejdsgrupper.
Beslutningen gælder alle ansættelsesforhold (også fx Forandringsagenter og rengøringsjobs).
Man kan evt. få orlov fra sit udvalg i den periode, hvor man er ansat.
Beslutningen er begrundet i følgende ikke-hensigtsmæssige forhold, som man vil undgå:
Man vil undgå tilfælde, hvor man i princippet kan fungere som sin egen arbejdsgiver.
Landsudvalg har økonomisk beslutningskraft og kan dermed i princippet træffe beslutninger, der har betydning for ens egne ansættelsesforhold.
I et landsudvalg vil der altid være tilknyttet en ansat konsulent, som dermed samtidig vil være en kollega, hvis man også selv er ansat.