Opret event og tilmelding
Tilmelding gennem medlemssystemet
Udfyld denne formular for at få opsat en tilmelding til dit arrangement. Husk at udfylde minimum 14 dage inden tilmeldingen skal gå i luften. Dermed er der tid til at afklare spørgsmål, og tid til at foreningernes kasserere kan nå at taste det tilskud, de eventuelt ønsker at give til deres medlemmer.
Bemærk, at hvis man selv tilbyder tilmelding, er der en række krav til behandling af persondataoplysninger, man selv skal have styr på og dokumentere overfor dem, der tilmelder sig. Dette skal man ikke forholde sig til, hvis landsbevægelsens online tilmeldingssystem benyttes.
Medlemspris
Medlemmer betaler en mere fordelagtig medlemspris, som er minimum 125 kr. lavere end prisen for ikke-medlemmer.
For alle arrangementer, hvor tilmelding foregår online på www.kfum-kfuk.dk, skal prisen for ikke-medlemmer som minimum være 125 kr. højere end prisen for medlemmer.
Få oprettet event på hjemmesiden
Når frivillige i KFUM og KFUK arrangerer et landsarrangement, skal det oprettes som et event på KFUM og KFUK's hjemmeside.
OBS!
Er arrangementet lokalt eller på distriktsplan skal du kontakte din lokale webmaster (se også længere nede).
Er arrangementet et voksenevent kontakt da venligst Carsten Ringgaard på carsten.ringgaard@gmail.com
Er du frivillig i et Landsudvalg, så skal du:
Udfyld denne formular for at få et event på hjemmeside.
Send derefter også 1-5 gode billeder til grafiker@kfum-kfuk.dk. Husk at skrive, at de skal bruges til det event på hjemmesiden, du har indsendt via formularen. Er der et program klar for eventet, sendes det også med det samme - og ellers senere, når det er klar.
Er du frivillig i en forening eller distrikt, så skal du:
Download og udfyld skabelonen for lokale events nederst på siden
Send skabelonen til din lokale webmaster samt 1-5 billeder, som kan bruges på eventet. Er du tvivl om, hvem der er din lokale webmaster, så kontakt formanden i din forening.
Deltagerlister
Arrangementsansvarlige får adgang til at se deltagerlister via Min Side i medlemssystemet .
Tilskud fra lokalforening eller distrikt
Lokalforeninger og distrikter kan registrere tilskud til kurser eller arrangementer i medlemssystemet. De kan vælge at indtaste et bestemt beløb eller at indtaste en procentdel.
I nogle tilfælde har lokalforeningen eller distriktet ikke nået at indberette tilskud i tide, inden tilmeldingen til arrangementet lukkes. Derfor vil medlemmet blive bedt om at betale det fulde deltagergebyr. Såfremt medlemmet skal have refunderet lokalforeningens eller distriktets tilskud, skal medlemmet selv efterfølgende henvende sig til kassereren i lokalforeningen eller distriktet.
E-mail-beskeder om kursustilmeldinger
Foreningens kasserer modtager en e-mail, når et medlem fra foreningen har tilmeldt sig et kursus eller arrangement (én samlet e-mail om dagen).
Opret tilmelding i Google Analyse
Har du en bruger i KFUM og KFUK's Google-løsning, har du også adgang til programmet Google Analyse i Google Drev.
Her kan du oprette en simpel tilmelding helt selv. Den skal dog kun bruges ved arrangementer, som ikke kræver betaling.
Se mere på dette link om, hvordan du sætter begrænsning på antal, der kan tilmelde sig.