Børneattest
Børneattest
Hvem skal indhente børneattest?
Alle frivillige, der har længerevarende kontakt med børn og unge under 18 år.
Hvornår skal der indhentes børneattest?
Hvis personen mindst 3 gange gennem 3 måneder, eller i en sammenhængende periode på mere end 1 uge, skal fungere som frivillig.
Der skal som udgangspunkt ikke indhentes børneattester på forældre og andre hjælpere, som kortvarigt hjælper til eller kører børn til lejre og lignende. På lejre og events er det lejrlederens ansvar at sikre, at alle arrangementets ledere og relevante frivillige har en børneattest.
Hvor længe gælder en børneattest?
Børneattester skal fornyes efter tre år.
Hvem er ansvarlig for at der er indhentet børneattest?
Lokale bestyrelser: Det er den lokale bestyrelses ansvar, at der er indhentet børneattester på de personer i foreningen, der skal have en børneattest.
Lejr- og eventledere: Ved lejre, events m.v. er det lejrlederens ansvar at sikre, at alle frivillige har indhentet deres børneattester.
Hvordan ansøges der om børneattest?
Der anmodes om børneattester gennem vores medlemssystem.
Hvor kan man se, hvem der har en børneattest?
I medlemssystemet fremgår det, hvilke medlemmer der har en ren børneattest.
Hvad er en "plettet" børneattest?
En "plettet" børneattest betyder, at den involverede person har en dom for sædelighedsforbrydelser mod børn under 15 år eller alvorlige seksualforbrydelser med personer over 15 år. Personer med en plettet børneattest kan ikke være leder eller frivillig i KFUM og KFUK.
Håndtering af plettede børneattester:
Skulle KFUM og KFUK få viden om en persons plettede børneattest gives denne viden straks til generalsekretæren. Generalsekretæren er ansvarlig for at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle frivillige i organisationen har en ren børneattest.
Læs her, hvordan du som foreninger anmoder om børneattester.