Som festivalguide er du den ansvarlige og nærværende voksne, der hjælper deltagerne med at få en fantastisk oplevelse på Wonderful Days.
Festivalguidens vigtigste opgave er at være opmærksom på, hvordan de unge trives. Nogle har brug for hjælp til at finde spændende aktiviteter, andre til at finde vej til informationen. Nogle kan opleve hjemve, nogle skal hjælpes ind i fællesskabet, og andre skal måske bare mindes om at få lidt at drikke.
Du er med andre ord en omsorgsperson i bred forstand, og dine opgaver vil variere fra dag til dag og fra deltager til deltager.
Der skal altid sove mindst én festivalguide af hvert køn i campen. Aftal internt, hvordan I fordeler nætterne. Det er vigtigt, at deltagerne ved, hvem de kan kontakte, og hvordan de får fat i jer.
Som festivalguide skal du:
Deltage i Pre-WD, forberedelseskurset for frivillige
Være omsorgsperson for deltagerne i din camp
Hjælpe deltagerne med at finde og deltage i aktiviteter
Være tovholder for din Wondergroup. fx til Reflection, Camptime og andre fælles samlinger
Aftale et par daglige tidspunkter, hvor du mødes med din Wondergroup, fx til måltider, aktiviteter, aftenshow el.lign.
Deltage i campens frivilligmøder
Holde øje med, om deltagerne i din Wondergroup er til stede på festivalen, og give besked til informationsteltet, hvis der sker ændringer
Som festivalguide kommer du måske tæt på nogle deltagere, og andre oplever du mindre til. Det er helt naturligt.
Du skal ikke nødvendigvis lære alle unge godt at kende. Nogle klarer sig selv med højt engagement og stort netværk. Din vigtigste opgave er at være opmærksom på dem, der måske “hænger lidt”, og styrke fællesskabet i gruppen gennem ugen.
Alle frivillige og ansatte i KFUM og KFUK fremsender en børneattest.
Tidsforbrug: Du er til rådighed alle dagene på Wonderful Days + Pre-WD.