Folkemødet
Folkemødet er tre intense dage fyldt med debatter, workshops og spændende samtaler om alt, hvad der rører sig i vores lille land og udenfor. Du kan møde Clement Kjersgaard, Svend Brinkmann, Inger Støjberg og alle de andre og blive klogere på, hvordan vi i KFUM og KFUK kan være med til at tegne fremtiden for vores samfund.
Vi har et rejsefællesskab med FDF og mødes hver aften til politisk lejrbål for at diskutere de mange inputs og indtryk, som man kan samle op i løbet af dagen - og arbejder desuden på at få KFUM og KFUK’ere repræsenteret i flere debatter. Ja, måske kommer vi også selv til at stå for en.